Vi arbejder med plastik forurening på 3 måder.
Om Oceans2clean – Der er forskellige måder at bekæmpe plast i havet på, og vi arbejder med det på tre forskellige måder. For os er det ikke nok at sætte ind ét enkelt sted, og derfor forsøger vi at bekæmpe problemet fra flere forskellige vinkler.
Vi forsøger altså at komme plastikforureningen til livs på flere forskellige måder, for på den måde tror vi på, at vi kommer længst.
Oceans2clean er en non-profit organisation der hjælper med rense havene for plastik
At Oceans2Clean er en nonprofitorganisation betyder grundlæggende, at vi ikke har noget overskud. Ethvert overskud fra vores arbejde geninvesteres i projekter, der har til formål at rense verdenshavene for plastikaffald.
Når der er overskud på kontoen, kan vi gøre endnu mere for at slippe af med plastikken i havet. Fordi vi er en socialøkonomisk nonprofitorganisation, er der desuden høje krav til gennemsigtighed. Du kan derfor nemt få indblik i, hvad dine støttekroner bruges til. Vores fokus er ganske enkelt at blive fri for plastikaffald i havet. Derfor bruger vi også ethvert overskud på at komme endnu længere i denne kamp.
Gør vi ikke noget drastisk for at bekæmpe plastikforurening i havet, vil der i år 2050 være mere plastik end fisk i havet. Allerede nu lider havdyrene på grund af forureningen. Derfor synes vi også, at det giver mening at investere så meget som muligt i kampen imod plastikken. Du kan finde mere om Oceans2clean her på sitet.


Oceans2cleans mission
Oceans2clean´s mission er meget simpel. Verdenshavene skal være plastikfri. Dette mål vil vi nå ved at forebygge, så der fremover ikke vil blive udledt nær så meget plastik i verdenshavene. Endvidere ved at opsamle det plastik, som allerede er endt der. Vi vil desuden være med til at udvikle andre alternativer til plastik, så vi fremover kan undgå de store plastikøer i verdenshavene. Vi ønsker at se en verden, hvor dyrene kan leve uforstyrret i havet uden fare for at blive kvalt i plastik.
I dag er der rigtig mange dyr, der kæmper en brav kamp mod plastikken, men hvaler, som får plastik i mavesækken, har ikke nogen chance. Det samme gælder de mange havskildpadder. Et enkelt stykke plastik kan være forskellen på liv og død for dem.
Sammen med andre organisationer arbejder vi på at komme plastikproblematikken til livs, for plast i havet har konsekvenser. Dels går det ud over dyrelivet, og dels går det i sidste ende også ud over os mennesker. Hvis ikke vi snart gør noget ved det, taber vi kampen til plastikken. Se mere om Oceans2clean på sitet.