Vi forsker i plastikforurening, så vi kan forebygge udledningen
Forebyggelse og forskning. For at vi kan komme problemet med plastikforurening i verdenshavene til livs, er det nødvendigt at sætte ind dér, hvor problemet opstår. Naturligvis kan vi fjerne en del af plastikken, efter den er endt i havet. Men vi er også nødt til at finde frem til sagens kerne for at kunne stoppe udledningen, så der ikke ender så meget affald i havet, som der gør i dag. Derfor forsker vi i plastikforurening for at finde ud af, hvor det helt konkret er, vi skal gøre en indsats.
Vi har altså forsøgt at finde frem til årsagen til problemet. På den måde får vi langt bedre muligheder for at forebygge og stoppe udledningen af plastik fremfor blot at fortsætte med at fjerne plastikforureningen i havet. Dermed ikke sagt, at den plastik, der allerede er i verdenshavene, skal have lov til at blive der. Den skal naturligvis fjernes, og det arbejder vi også med. Forebyggelse og forskning er 2 vinkler vi arbejder meget med.
Floder står for op imod 95 % af plastikforureningen i verdenshavene
Igennem vores forskning af plastikforurening har vi fundet frem til, at det er floder, der står for helt op imod 95 % af den plastik, der ender i verdenshavene. Det er altså ikke fragtskibe, fiskerbåde og boreplatforme, der direkte forurener havet med plastik – i hvert fald kun i meget begrænset omfang. Derimod ledes plastikken igennem forskellige flodsystemer, hvorefter det ender i havet. Faktisk kommer stort set al plastikken fra blot ti floder verden over.
De otte af dem ligger i Asien, og derudover er der to floder i Afrika, der også står højt på listen over plastiksyndere. Det er altså floder i tætbefolkede områder, der i høj grad er skyld i den plastikforurening, der ses i vores verdenshave. Den største udleder er Yangtze-floden, som er Asiens længste flod.
Den går blandt andet igennem nogle af de mest industrialiserede og tætbefolkede områder i Kina. Herunder byen Shanghai – og på sin vej opsamler den plastik, som føres videre ud i havet. Man anslår faktisk, at denne flod udleder op imod 1,5 ton plastik om året.
Mikroplast har ukendte konsekvenser
Størstedelen af plastikken i verdenshavene kan vi ikke se. Det kaldes mikroplastik, og det er per definition alle stykker plastik på under fem millimeter. Mikroplast opstår blandt andet, fordi der sker en nedbrydning af plastik i naturen. For eksempel fordi det ligger i havoverfladen, hvor det bliver udsat for sollys og langsomt bliver nedbrudt af bølgerne. Derudover udledes der en masse mikroplast som følge af slid, når vi eksempelvis vasker tøj. Desuden tilsættes der aktivt mikroplast til nogle produkter. Det kan eksempelvis være cremer og tandpasta, hvor man ønsker en slibende effekt. Dette bidrager altså også til mængden af mikroplast i havet, samt til at der kommer mikroplast i drikkevandet.
Mikroplasten er således i dag overalt. Både i jorden, luften og i vandet, og vi ved ikke, hvad den gør ved os. Konsekvenserne af plastik i menneskekroppen er endnu ukendte. Men hos dyr kan man se tydelige sammenhænge mellem dødsfald og indtagelse af plastik materiale. Det er især tydeligt at se blandt havskildpadder. De er nogle af de racer, der er særligt påvirkede af plastikforureningen i havet.